Ida i Costa Rica

ICYE programmet
12 måneder
2015/2016

“Så har jeg haft de første par dage på orienteringsseminar, hvor jeg mødte de andre frivillige, som også skal være her. Vi er 4 danskere, 2 svenskere, nogle fra Schweiz, Østrig, USA, Taiwan England, Finland og så en hel masse tyskere.. omkring 25 faktisk. Det viser sig at den tyske stat giver penge til unge, så de kan komme ud og arbejde som frivillige – så hvis jeg vil, er der stor mulighed for at jeg kan øve mit tyske…
Den første dag, fik vi en rundtur i down-town San Jose, så vi kunne lære byen lidt at kende.”

“Vi har også fået en masse information omkring landet og hvordan tingene fungerer herover. Den første dag tog min værtsbror med mig, og vi blev kørt ind til kontoret, hvor vi skulle mødes – så der kunne jeg let finde vej. Dagen efter skulle vi mødes ved nogle andre kontorer, så min værtsmor kørte mig derind, og viste mig hvor jeg skulle stå af og på bussen henne, så jeg selv kunne tage den hjem. Intet problem, tænker jeg. Det virkede let. Det bliver så mindre let, da det var mørkt om aftenen, og det viste sig at der var mere end et busstoppested… Jeg måtte lidt forvirret ringe til min værtsfamilie, og få dem til at guide mig til den rigtige bus. I køen til bussen vælger en sød mand i køen så at henvende sig til mig ved at kalde mig “nieve”, hvilket betyder sne… Så fik jeg lige min tro omkring at jeg måske havde fået lidt farve ødelagt… Men jeg kom på bussen og vidste at jeg havde ca. en halv times kørsel, og så ville min værtsbror hente mig ved stoppestedet. Men ved et af stoppestederne, står alle ud af bussen, smart som jeg er, går jeg i panik og tror at vi er nået det sidste stoppested, og jeg har misset det rigtige – derfor vælger jeg at gå ud af bussen også… Det rigtige stoppested var heldigvis en gade længere henne, og efter jeg spurgte en mand på gaden, fandt jeg det rigtige stoppested og min værtsbror – jeg blev mødt med kys og kram og hele familien var lykkelig for at jeg havde formået at finde hjem, og ikke ende i ghettoen, som var et af de næste stop…. (jeg fik dog også at vide, at de ikke var så bekymrede fordi, jeg var europæer – det havde været noget andet, hvis jeg var amerikaner).”

“Startede mit projekt, som er på en skole her i Barva, hvor jeg bor, som hedder Señora Lourdes. Det er en lille privatskole med omkring 100 elever, så alle kender alle.
Jeg var derfor også meget interessant, da jeg startede – og når jeg kom ind i nogle klasser blev jeg mødt af 20 børn som kom løbende imod mig og krammede mig – har også fået omkring 3-4 tegninger allerede, så jeg skal til at finde et sted at gemme dem, hvis det bliver ved. Men alle er meget søde og åbne – og de er meget interesserede i Danmark. De første par dage blev jeg bedt om at holde et oplæg om Danmark, så eleverne kunne lære lidt om landet. Jeg fik alle slags spørgsmål fra vores mad og vejr til om vi også kendte One Direction og havde set “The fault in our stars.” (Er lidt populær nu, siden jeg både har læst bogen og set filmen)
I sidste uge var jeg med i engelskklasserne – det var været meget forskelligt efter, hvilken lærer jeg har været sammen med, hvor meget jeg er blevet bedt om at lave. Nogle lærer får jeg bare lov til at sidde og kigge på og måske hjælpe med at dele papirer ud eller rette en test – har også været sammen med en lærer, som sagde, at idag var hun ikke læreren og så stod jeg med ca. 25 børn i en 4. klasse og skulle styre dem. Derfor er mit spansk virkelig også kommet meget på prøve – det er kun engelsklærerne som snakker engelsk – resten af lærerne kan minimalt eller intet engelsk.”

“Efter en meget afslappet og julet uge i skolen – havde vi fået muligheden fra vores organisation, om at melde os på en raftingtur søndag i denne her weekend. Så jeg tog til San Jose allerede lørdag og mødtes med Elisabeth (som normalt bor langt væk, men var kommet til San Jose for både immigrationsmøde og raftingtur). Vi fik shoppet lidt (jeg fik to kjoler og et par sko… Så meget nødvendige ting) og hyggede os i San Jose.”

“Cathrine og jeg tog hjem fra La Fortuna den 22. december, så vi kunne være hjemme til jul sammen med vores værtsfamilier.
Julen gik meget stille og roligt – d. 23 lavede vi ikke så meget, og jeg slappede bare af efter 4 hårde dage på tur.”

“Flere i min familie er ikke så vilde med tamales, som ellers er det man spiser til jul, så vi fik kød, salat og kartofler, så maden mindede lidt mere om et dansk julemåltid.
Da vi havde spist kom min værtsbror, Daniel, med hans kæreste Gabriella og deres datter Jimena og fik dessert sammen med os. Desserten bestod af en kage – så jeg kunne da godt savne lidt noget risalamande og en ekstra gave ;)”

På Idas blog kan du læse alle hendes indlæg – og ikke kun de få brudstykker vi har fremhævet her.
Du har også mulighed for at se alle hendes billeder, hvis du tager et smut forbi bloggen.

Læs Idas blog

Vil du også opleve verden gennem frivilligt arbejde?

ESC PROGRAMMET
  • 2 TIL 12 MÅNEDER
  • EUROPA
  • GRATIS
Læs mere om ESC
ICYE PROGRAMMET
  • 6 ELLER 12 MÅNEDER

  • GLOBALT
  • FRA 24.000 KR.
Læs mere om ICYE
STEPS PROGRAMMET
  • FRA 4 TIL 16 UGER
  • GLOBALT
  • FRA 6.830 KR.

Læs mere om STePs
Dan dig et overblik over alle programmerne
Læs mere her

Læs flere rejseberetninger