Maiken i Italien

ESC programmet
10 måneder
2021

Maiken er ESC volontør i Italien på Centro Italiano Femminile (CIF) som tilbyder fritidsaktiviteter til børn og unge, lektiehjælp og uformel læring til alle aldre.

Projektet er koordineret af Associazione Joint gennem European Solidarity Corps programmet.

Maiken deler løbende sin oplevelse, og her har vi samlet et udpluk af hendes indlæg.

3. marts 2021

En første hilsen sydfra

Hej derhjemme, Nu er det onsdag. Jeg har været afsted i 4 dage, men det føles meget længere. Dette er første gang, jeg har haft lidt tid alene uden at været ved at falde om af træthed. 🙂 Der er sket rigtig meget, jeg har mødt men masse folk og set en masse nye steder. Det er spændende og udfordrende – især sprogbarrieren. Jeg må se at få lært italiensk!

Her kommer historien forsøgt kort fortalt:

1/3: REJSEDAG, Bagage på afveje: Fedt at rejse igen – det gjorde mig glad og i godt humør hele dagen. Vi fløj over Alperne. Wauw! I flyet mødte jeg en rigtig flink Italiener, Moritz, som talte tysk, fordi han kom fra NORDitalien. Da vi landede mistede vi nær hele vores bagage, ham og jeg, fordi han ville byde mig på min første kop italiensk kaffe. Vældig flinkt. Da vi kom tilbage til bussen 5 min før afgangstidspunktet, var den væk med vores bagage, og heldigvis havde jeg Moritz, der på italiensk fik forklaret busselskabet, at de skulle aflevere bagagen i Milano. Der ventede Isabella (fra min modtagerorganisation, Jiont) mig, og det lykkedes hende at finde de rigtige tasker.

Så jeg har nu lært lektien: Tid er relativt i Italien. Og man skal aldrig gå fra sin bagage (hvilket jeg jo godt ved… :))

Resten af rejsen gik med tog fra Milano til Pisa med et skift i Firenze. Flot togtur gennem landskabet. Det skønneste er bjergene og det klare, solrige vejr. I Pisa blev jeg hentet af mine roomies, Ary (Honduras) og Lucas (Frankrig), som tog vældig godt imod mig. Vi fik Pizza – For my arrival 🙂

2/3: FØRSTE ARBEJDSDAG, Intet arbejde: Mit skema er indrettet for B-mennesker. Vi har 2 opgaver:

1) Kl. 12:40-13:10: Vi går til den lokale skole, som ligger 7 minutter væk til fods. Der skal vi følge børnene fra døren til bussen = 20 m. Meningen er, at de skal stoppes inden de løber over vejen. Men ikke engang Lucas og Ary, som har gjort det en måned lykkes med opgaven. Jeg tror ikke, børnene ved, at vi er der for at hjælpe dem. Det lykkes mig at få én Pige til at se sig for inden hun gik over gaden. Og det var mere end Ary lykkes med. Herefter gik vi hjem og spiste varm frokost. Lækkert.

2) Kl. 14:30-19: CIF (fritidsordningen) har åbent. I går var der dog ingen børn. Alligevel møder alle frivillige (9 personer!) på arbejde. Meget italiensk. Transporten dertil er kort, for vi bor i samme bygning på første sal.

I stedet for at hænge rundt og gøre ingenting (som de ellers plejer 😕 ) Gik Ary, Lucas og jeg en tur over bjerget til det rigtige Vicopisano. Det var en skøn tur – flot vejr, flot, gammel by, flot natur og søde folk på vejen. Da vi kom tilbage til CIF, havde de andre sørget for snacks og kage for at byde mig velkommen. Pænt af dem. Det var hyggeligt nok, selvom jeg ikke fattede en hat af hvad der blev talt om. Om aftenen havde Ary, Lucas og et par andre fra CIF arrangeret en velkomstfest for mig, som samtidigt skulle fungere som afskedsfest for Lucas, som må hjem til Frankrig for at få rodbehandling på 4 tænder (øv!). De blev lidt skuffede over at høre, at jeg ikke kunne drikke deres vin eller limoncello grundet Mononucleosen, men det blev en god aften på trods.

3/3: EN STILLE DAG: Jeg har for en gangs skyld sovet ud. Ary havde næsten gjort hele hytten ren og de andre var smuttet da jeg stod op. Fedt at have en roomie, der kan lide at her ser ordentligt ud. Lucas er nu på vej hjem i sin lille bil og vi tager på arbejde om 20 minutter. I dag vil jeg gøre en indsats for at begynde at lære italiensk. Jeg har endnu ikke modtaget onlinekurset, så jeg er lidt på bar bund. Men jeg har fundet en lærebog for nybegyndere, så den vil jeg give mig i kast med. Sproget er meget lettere for Ary at lære, fordi han blot kan blande spansk og portugisisk og løfte armene i noget der ligner italiensk gestikulation, og så forstår alle, hvad han siger. Jeg kan ikke rigtig nogen ord, fordi dansk er så langt væk fra de romanske sprog. Men jaja – det går nok. 🙂

Hvis du kan holde ud at læse mere:

Corona: Selvom alle bærer mundbind hele tiden – også udenfor (det er forfærdeligt), er italienerne generelt inklusiv de andre fra CIF virkelig dårlige til at holde afstand. Det er ikke så godt, for coronatilfældene er ved at tage til i området pga. den nye mutation. Der har vist været 3-4 smittede på skolen, hvilket er grunden til at CIF ikke havde nogen børn i går. Så jeg gør mig umage med at forsøge at holde afstand og vaske hænder hele tiden, og så håber jeg, foråret og det gode vejr kommer før udbrud af coronavirus.

Marked: Jeg kiggede desuden forbi markedet, som holder til i vores gade om tirsdagen. Her købte jeg nogle store, lækre pærer og appelsiner og fik 3 søde, sprøde gulerødder foræret. Det gik smadder godt med at kommunikere, for jeg har lært nogle af grøntsagerne/frugterne udenad i den eneste bog jeg har med; En tematisk ordbog med billeder, haha.

Cykelreperation: Der står en skrotcykel i entreen, som jeg vil forsøge at fikse. Umiddelbart ser det ud til at den kan køre, når begge hjul er lappet og kæden smurt. Men det er jo intet problem. Skal bare liiiiige finde noget værktøj.

Jeg savner jer og håber, I har det godt!

Knus fra Maiken ❤

4. april 2021

PÅSKESØNDAGSHILSEN 🐣🌸🌞😎
Fredag var der dårlig stemning i mit post. I dag er jeg ovenpå. Det er jo lige efter bogen. Ugen har været super – andet er vist umuligt ved 23-24 grader og sol. Mandag lavede jeg et grinern, italiensk sprogligt fuckup. Påskedagene har jeg nydt med Ary og Sonia herhjemme. Rød zone har jeg ikke mærket så meget til.

SOMMER OG SOLCREME
Denne uge har givet os et sneakpeak på sommeren. En mild en af slagsen. De andre fortæller mig, at der bliver 30-40 grader til sommer. Men denne uge har været perfekt; blå himmel, god energi, den første sommerteint og masser af glæde. Jeg har købt mere solcreme og nydt 24 grader på terrassen, ved floden, på bjerget og på cyklen. Solen har en helt vild tiltrækningskraft på mig – jeg har ikke lyst til at spilde et eneste minut i skyggen eller indenfor. Jeg værdsætter den nok, fordi der er længere mellem de lune solskinsdage derhjemme. Ary har ikke så travlt med at komme ud i solen til gengæld. Han er vandt til sol og varme, og synes faktisk stadig sommetider, her er lidt småkoldt. Så trækker han i sin vinterdunjakke og sætter sig til rette i sit spot: Lænestolen ved radiatoren, hehe.

SPROGKATASTROFE
Mandag besøgt jeg chefen for CIF, Enrica. Jeg skulle aflevere en cykel, som jeg havde kørt til cykelhandleren for hende. Hun bød mig på kaffe, og jeg havde hjemmebagte, danske småkager med. Det var smadderhyggeligt og ret udfordrende, fordi hele samtalen foregik på italiensk (2 timer). Vi snakkede om alt muligt, og hun nævnte mange gode muligheder, der bliver reelle, når corona stilner lidt af. Hun vil gerne finansiere planter, så jeg kan gøre terrassen grøn (og CIF måske…), hun har givet mig en cykel, og så gav hun mig faktisk sin afdøde mands guitar, som hun var øm over. Sikke en tillidserklæring. Men fedt med musikinstrumenter. Guitaren har jeg nu herhjemme. Den har kun 5 rustne strenge, og jeg måtte tørre et tykt lag klistret cigaretsmovs af den, så den grimme tobakslugt forsvandt (ja, hun ryger meget. Rigtig meget).

Hun tilbød mig også sit gamle, gamle keyboard, som vi satte strøm til – og det virkede faktisk. OG HER KOMMER MIN SPROGLIGE FORSEELSE SÅ: Jeg var imponeret over, at der faktisk kom lyd ud, fordi det så så gammelt ud. Så jeg ville lige spørge, hvor gammelt det var. Jeg sagde: ”Quanti anni hai”? Og hun svarede: ”60 år”, hvortil min reaktion var: ”Wauw! Sikke mange år” Hold da helt op – det er længe!”. Da jeg kom hjem fra mit meget vellykkede besøg hos Enrica, fortalte jeg Ary om, hvordan det var gået, og at vi blandt andet havde spillet på hendes skingre, 60 år gamle keyboard. (Han var også overrasket over, at det var så gammelt). Vi forsøgte at gætte Enricas alder og kom frem til, at hun nok var 70 eller deromkring. Om aftenen inden jeg faldt i søvn gik det endelig op for mig, at jeg havde begået en piiiinlig, pinlig fejl: ”Hai” betyder ”har DU”, altså havde jeg spurgt hende, hvor gammel HUN var – og hun havde svaret mig meget ærligt. Aaaargh. 1) Aldrig spørg en kvinde om hendes alder og 2) tænk engang, at jeg wowede hendes alder. Det er så krise. Jeg må undskylde ved næstkommende lejlighed…

TANKERE FIK 10 KMs FRIT LØB

Jeg har haft lyst til at løbe en lang tur, der giver hovedet lidt pause til at køre i tomgang. Når jeg løber, kobler jeg bare af og giver tankerne frit løb. Så det gjorde jeg fredag morgen. Jeg løb langs floden og tilbage ad grusvejen, der går forbi Vicopisano i 25 grader og solskin. Løbeterrænet er helt perfekt og alsidigt her. Vil man bare spæne derudad som en anden gazelle, kan man gøre, som jeg gjorde i fredags. Bliver man ved floden og omkring småbyerne og markerne, undgår man nemlig alle former for stigninger. Vil man derimod gerne udfordres på højdemeterne, skal man blot tage et sving i nordgående retning, og så skal jeg lige love for, at bjerget hurtigt kan tage pusten fra én.

SURDEJ
I begyndelsen af ugen bagte jeg mit første surdejsbrød efter Alfreds superopskrift og gode vejledning. Et lækkert, lyst brød med sprød skorpe og sej, luftig midte. Torsdag morgen bankede jeg på hos mine fellow danskere, der som altid bød mig ind til en snak, lidt leg og denne gang; brødbagning. I morgen gentager jeg successen, men denne gang medbringer jeg to deje – et brød til mig og et i betaling for brug af ovnen. Udover brødet er det blevet til fodring i stor stil, omplantning af surdejskultur til nyt glas og Pandekager lørdag formiddag. Lækkert.

UGENS NYE VENDING:
Prendere piede = Få ben at gå på (direkte: tage fødder…) Quindi; il lievito acido ha prendere piede durante questa settimana. Cirka.

PÅSKEFERIE
Vi har 3 dages fri i påsken; lørdag, søndag og mandag. Sonia er flyttet ind hos os i denne lille ferie – så hyggeligt! Vi har lavet workout og mad, slappet af i solen og hygget med film og en million popcorn.Jeg har hørt alle mulige farverige beskrivelser af italienernes påskefejring. På grund af covid, har denne dog desværre været droslet betydeligt ned i år. I morges tog jeg i kirke for i det mindste at få den oplevelse med. Gudstjenesten varede nøjagtigt 1 time. Kirken var relativt fyldt (hovedsageligt gamle mennesker).

Præsten sang rigtig godt. Menigheden sang med (med mundbind, uden orgelakkompagnement, what?). Der var nadver og en hel masse læsninger, hvori de så vidt jeg forstod sagde cirka det samme som i Grundfør; Noget med Jesu’ opstandelse, lys og gloria, halleluja og sådan. Tjenesten bar selvfølgelig præg af den katolske gudstjenestes traditioner, så jeg kom af med et par mønter, sad på knæfald, fik sjasket et par velduftende dråber lavendelvand på mig af præsten og folk tændte fyrfadslys. Desuden havde mange kirkegængere påskeæg med i en lille stofpose med bånd eller i en flettet kurv. Dem tog de så med hjem igen uden at have gjort videre med dem. Forklaringer modtages med kyshånd.

Sonia siger, at italienerne spiser et ordentligt påskemåltid, ligesom vi gør derhjemme. Her fik vi hjemmelavede orecchiette-pastaer med tomat-sugo, frisk, grøn salat og wannabekoldskål til dessert.

Jeg gjorde mit bedste for at efterligne ægte koldskål med kammerjunkere af italienske mælkeprodukter og kaffe-kiks. I solskinnet på tagterrassen smagte det hele mægtigt, og resten af dagen har vi dovnet, sludret og haft besøg af Elena, der kom forbi efter sin familiefrokost.

Jeg håber, I har haft nogle dejlige påskeferier!
Krammo 🧡

29. august 2021

ITALIEN FOR FRIE TØJLER 🏰🍝🛵🌅🇮🇹
De seneste to uger har CIF hold ferielukket – det betyder, at der har været tid til at komme ud og se sig lidt omkring. Ferien har blandt andet budt på byvandringer i syditalienske unescobyer, velsmagende pastaretter, tyrkisblåt hav og solnedgang over bølgerne fra en knaldrød Vespa. Det hele i selskab med skønne mennesker! Det kan vist bedst beskrives med en masse gode billeder.

PUGLIA: TYRISBLÅT HAV, TARALLI OG TURISME 🧜‍♀️🐡🚗
Direkte fra karantænen gik turen fluks på ferie til Puglia hvor jeg blev samlet op af mine 9 gode rejsemakkere og venner fra Pisa-omegn. Ferien kan karakteriseres ved højt humør, lette organiseringsvanskeligheder og relativt lange køreture skulder ved skulder som sild i en tønde. Rundt kom vi i 2 af drengenes biler, som gav stor mobilitet og mulighed for at besøge mange egne med fantastiske navne som Gallipoli, Alberobello og Monopoli.

GENOVA 🏯🐠🛳
Efter en veloverstået nat med 1000 km på den italienske, snorlige og mennesketomme betalingsmotorvej indhentede vi en smule søvnunderskud og udnyttede så den sidste dags corona-green-pass til at besøge akvariet i Cristoffer Columbus hjemby, Genova. Byens hovedattraktion og et stort ønske fra Marco.

Akvariet husede masser af arter af smukke og imponerende fangster fra hele verden. Det var en god dag, og vi brugte 4 timer foran de store akvariebassiner. På trods af akvariets mission om at oplyse og skabe opmærksomhed omkring verdenshavenes tilstand i denne trængte tid med klimaforandringer og plastiskforurening uden ende, havde jeg ret blandede følelser omkring det at understøtte det faktum at beglo fiskene i fangenskab.

Samtidigt følte jeg mig utroligt privilegeret over at have set en stor del af arterne frie i naturen verden over. Sammenlignet med disse eksemplarer, var fiskene i akvariet blege i farverne, skildpaddeskjold underligt deforme og selvom de ’bare er fisk’, havde jeg ondt af dem for deres skæbner der i burene. Akvariet har helt sikkert styr på kravene for fiskenes velvære, og disse er jo blot en minimal procentdel af fiskene i havene, der tjener til det formål at minde folk om, at de findes i denne verden – også selvom de fleste besøgende i akvariet ikke har mulighed for at opleve fiskene i deres naturlige habitat.

Altså en ambivalent oplevelse, der på den ene side mindede mig om mange gode ferier og succesoplevelser, hvor jeg med egne øjne har set fisk og havdyr leve i bedste, naturligste velgående. Men samtidigt havde jeg måske ikke haft behov for at understøtte indespærringen af disse arme eksemplarer. Jeg håber, akvariet lykkes med deres mission om at sætte tingene lidt i perspektiv for deres gæster – så lever fiskene i det mindste ikke deres triste, cirkulerende liv forgæves. Besøget gjorde i hvert fald indtryk på mig og efterlod mig med en reminder og lidt at tænke over. 🎣🦑

Vi nåede også et kort smut igennem Genova, der er kendt for basilikumspesto og havnefront. Byen har desuden nogle mægtig skumle smalle gader, gigantiske paladser og springvand. Jeg følte mig lillebitte, fordi alting ragede tårnhøjt op på begge sider; bygningerne allesammen i 5-6 etager, paladserne med deres marmor, søjler og udsmykninger og luksuslinerne der lå i havn ved siden af akvariet. Et besøg værd – helt klart, men jeg bryder mig nu mere om Pisa. 😊 Ude godt, hjemme bedst.

IN GIRO CON FELIX 👨‍👧🌞
Felix tog friskt chancen og bestilte raskt flybilletter, da jeg spurgte ham, om han havde lyst til at komme forbi i sidste del af min ferie. Det var skønt at se min høje, sjove, kære bror efter næsten 6 måneders distance uden megen kontakt. Fra 1 øjeblik føltes alt som det plejede, og der var tid til at cache op på studieliv, lejligheder, sejlferie og andet godt nyt. Et ægte Lindholst-besøg blev det til, med fart over feltet, trætte ben og oplevelsesmuskler. I løbet af 4 dage nåede vi at besøge:

• Vicopisano, der er hyggelig og smuk hver eneste gang, jeg går gennem de gamle, stejle brostensgader. 🍕

• 4 gode is.

• Cykeltur til Marina di Pisa og sightseeing i Pisa om aftenen på to hjul. 🚲🚲

• Togtur til Siena i det sydlige Toscana. Utroligt flot gammel by, der er meget præget af ”il Palio di Siena” – det årlige hestevæddeløb på den centrale plads, ”Piazza del campo” i den gamle by. Rundtomkring mellem der forskellige bydele flages der i gaderne med de respektive holds farverige, festlige faner. Hver bydel har en maskot, og vi blev enige om, at sneglens hold/bydel (Contrada della Chiocciola) var vores favorit. Vi besøgte desuden den berømte dekorative middelalderkatedral, Santa Maria Assunta og byens gamle fort, der fortiden agerer som open-sky-biograf. På dagen for vores besøg var ”Un altro Giro” (ALTSÅ vores danske skønfilm, DRUK) tilfældigvis på programmet – hvad er chancen?. Men vi blev nu ikke og så den – Mads Mikkelsen på italiensk ville blive temmelig umuligt for Felix. 🇧🇮🇧🇳🇧🇶🇧🇹🇧🇿

• Sidste dag gjorde vi noget eventyrligt italiensk; Vi tog på tur gennem bjergene, langs havet mod byen i solnedgangen på en retro, rød Vespa. En lille drøm jeg har haft, siden jeg ankom til Italien og så de små, svirrende scootere vimse omkring. Den friske, varme luft, farten og det flotte udsyn bragte os i højt humør, og denne kombinerede vaspa-bjerge-strand-Livorno-Marina-Pisa-tur var bestemt en helt forrygende måde at afslutte vores søskendeminiferie med et brag og et dyt! 🛵🐝

Jeg har faktisk været temmelig udmattet efter denne ferie, men det passer helt perfekt, for i Campierne har det været ro på i denne uge. Vi var 3 ’voksne’ til 2 børn i dag, så de fik særbehandling og opmærksomhed så himlene synger. I løbet af eftermiddagene har der været god tid til at tage den med ro, spille kort, løbe ture, læse, vandre og skrive denne laaange beretning.

Denne uge har desuden været den sidste i selskab med Alessia for øjeblikket. 😿🧡 På min fødselsdag drager hun nemlig til Spanien på Erasmusudveksling i et halv år! Mega fedt og mega ærgerligt, at vi mister hende her. Men vi har aftalt, at vi ses i Danmark næste sommer, og så bliver det jo kanonfedt for hende med lidt studietid i udlandet – lidt ligesom mit udlandsår her. 🇪🇸

Så er det slut. Sikke en masse forfærdeligheder der sker rundt omkring i verden for tiden – og hvor er vi heldige, at vi har det så godt. 🍀

4. september 2021

FØDSELDAG OG SENSOMMER I TOSCANA 🇮🇹

TIDEN GÅR – JEG ER FYLDT 21 ÅR! 🎈🍷
Datoen har rundet sidste sommerdag, der blev en skønt en med fødselsdagsfejring, sol og hilsner til overdådighed. Tusind tak til hver og en, der tænkte på mig den dag, selvom jeg befinder mig lidt langt væk!

Hvilken formidabel dag; Startende med sang kl. 7:12 fra Teglhøjen, Aarhus og San Giovanni. Så en hurtig løbetur og en runde på markedet efterfulgt at en holdoverraskelse, der kun var mulig i kraft af godt planlagt samarbejde! Annika havde søsat ideen om, at der som altid skulle være hjemmebagt brunsviger og Anne og Mie (de to skønne, hvidhårede, danske døtre) og deres mor sørgede for at bage og pynte en kagemand så fyldt med slik og flag som aldrig før.

Derefter en cykeltur med et figenplukkestop på vejen, og endelig fik jeg færdiggjort en rolig eftermiddag i campien med Asia og Michèle på 9 år, med hvem jeg lavede en vandforhindringsbane og gav en ekstra is til eftermiddagsmad.

Om aftenen kom mine venner til Pizza, kortspil og solnedgang på toppen af Castellare, og også de havde sørget for en hjemmebagt fødselsdagscheesecake, sang og skønne sager. Et helt perfekt spot at tilbringe finalen på en forrygende dag, der gik udover alle forventninger, og som jeg leve højt på hele ugen! 🥰🍀🇮🇹

I weekenden har vi atter forberedt festbruch for Ary, der er fyldt 24 år. CIF sendte os en iskage fra gelateriaet, som jeg længe har har et ønske om at smage. Masser af glade og

FIGENFLIMMER 🌳
Det er blevet figensæson, og det passer mig godt! Der er intet bedre end frisk frugt fra grenene, der hænger tungt over cykelstien. Udover at spise et bjerg af friske figner hver dag, begav Valentin og jeg os afsted for at plukke figner til en ordentlig grydefuld smagfuld figenmarmelade med opskrift ala Alessias mormor. Det blev til 9 glas, hvoraf 5 allerede et foræret væk til gode venner på ægte italienske manér. Mon ikke vi finde energi og tid til en omgang mere i næste uge…? 🧑‍🍳🚲
KORTE OG LANGE BEN 🏃‍♀️🏃‍♂️
Vale har inspireret mig til at løbe og konkurrere med Stravaappen. Det har forårsaget en del løbeture og benhårde bakkesprint. Haha. Det er skægt at mærke, hvor meget konkurrencemennesket i mig bliver aktiveret af ranglisten for kvinder og mænd i omegnen.
Desuden har vi været afsted til fods i bjergene, hvilket har ført til lange, gode, givende samtaler om verden og vores position heri.
En sidste camminata blev det også til med Alessia, der nu er draget afsted på Erasmuseventyr i Spanien. En hyggelig eftermiddag med besøg hos nonna og en gåtur på ægte toscansk i bakkerne med cyprestræer og strålende sol for oven.

Altså endnu en skøn uge! En skøn fødselsdag og frem for alt masser af gode, givende øjeblikke. 😊🌞

16. september 2021

CAMINARE E CAMBIARE 🩴🌞
Dette er en historie om 181999 skridt, venskab og følelsen af at have hele verden med sig på vej mellem Pontedera og Firenze og mere til.
CAMINARE 🦋
En uge med vandring først og fremmest. Jeg har længe haft en plan om at krydse Monte Pisano for at nå Lucca til fods. Valentin var ikke bleg for at begive sig på dagsvandrig med mig, og en tidlig morgen gik det altså løs med en gudsbenådet app (Komoot), isvand i termoflasken og et stålfast mål om at nå frem til Lucca! Det blev en formidabel tur med masser af tid til at diskutere alverdens politiske, musikalske, menneskelige emner såvel som tid til blot at nyde solen, stilheden og udsigten i trav. Aftenen tilbragte vi med gode venner hjemmefra, som kom dertil i bil. Sammen var vi til jazzkoncert (første koncert i hundrede år og frem for alt i Italien). Unge fyre fra et jazzakademi i Siena. Spillede mega fedt, og vi drak lokal økologisk vin. Selv med ømme fødder var der ikke meget at klage over. 🎶
Opfyldt af eventyr og gåpåmod satte vi os for at gå til Firenze weekenden efter. DET var et optimistisk mål at sig for, og mange venner fra nær og fjern betvivlede projektets udfald. Ikke desto mindre bevirkede dette en endnu større vilje til at nå i mål.
Således gik det løs kl. 5 i mørke og dugvådt græs langs Arnofloden, og som dagen skred frem oplevede vi Toscana i østgående retning. Vi passerede lokale landsbyer, majsmarker, kolonihaver, skovstier, bakkelandskaber, cypres-alléer med beslutsomme, målrettede skridt.
Allerede ved 10-tiden indså vi, at 73 km på én dag med ca. 13 solskinstimer (desværre måske alligevel) var et ret stort brød at bryde, og vi besluttede at autostop var en oplagt mulighed at førstegangsafprøve ved denne lejlighed. I hinandens selskab var vi enige om, at det ikke kunne gå meget galt; Vale er næsten to meter, så jeg følte mig helt i sikkerhed. Hvilken tryghed han fandt i lille, blåøjede danskermig, ved jeg ikke, men hvorom alting er, rakte vi tomlen ud og håbede på det bedste! Og efter en del mislykkede forsøg lykkedes det såmænd. Lidt overraskede, overvældede og utroligt taknemmelige steg vi således ind i Massimilianos hvide Fiat. Han skulle egentlig blot handle ind, men tilbød os et lift til Empoli. Dermed forærede han os 15 km, en yderst tiltrængt pause efter 3 timers uafbrudt, raskt trav, udsigten til at nå i mål samt den første og bedste oplevelse som blaffere for Vales såvel som for mit vedkommende.

Efter at have taget afsked med dagens helt var humøret og temperaturen på toppen, og turen gennem de florentinske bakker begyndte. 10000% Toscana på en perfekt lørdag! Vi havde det hele for os selv og lykkes med at holde os på afstand at regnbyger i det fjerne. MEGET anbefalingsværdigt vandreområde.

Efter 48 km til fods nåede vi udkanten af Firenze og det stykke, der skulle vise sig at blive det hårdeste. Skridt for skridt og noget langsommere end i starten tvang vi os frem til byskiltet. Vi morede os mægtigt over hvor smadrede vi var, over situationen og vores vellykkede dag, og kom således endelig i mål; Et økologisk ishus i Firenze, inde by. Aldrig i mit liv har jeg spist SÅ god en is, og det siger ikke så lidt. Sightseeing var der ikke meget energi tilovers til, men vi var i og for sig også helt mættede at turen, vi havde tilbagelagt i løbet af dagen og de oplevelser, der var kommet os i møde. Togtur, cykeltur, og hurtigt hjem i seng. Men inden da; et sidste, hylende morsomt minde: Brusebad på pensionistskamlen, der endelig efter 6 måneder for første gang virkelig kom til sin ret. Da Ary opdagede, at jeg havde haft den i brug under bruseren, var han nær død af grin – og jeg med. Sikke en dag! OG DET LYKKES!

CAMBIARE 📚🌧
Udover vandring har vi taget afsted med Iraxe, der (desværre for os) er vendt tilbage til Valladolid for at arbejde og færdiggøre sin uddannelse, lavet 25 store glas figenmarmelade, afsluttet campi estivi, ryddet op og gjort rent, festet lidt med gode og med nye venner fra Lucca i Santallago og kokkereret hjemmebragte pasta og grønsager fra kære, kære engelskLucia.
I går startede skolen, efteråret og gråvejret, og vi skal gøre vores bedste for at bevare det gode humør selvom aktiviteterne i CIF bliver flere, mere langvarige og mindre meningsfyldte. Hvordan gør man det? Man forsøger at putte mening i sit arbejde og husker, at vi er SAMMEN om det. OG at der også findes andre mennesker og forehavender her, som betyder en masse, e che mi piacciono UN SACCO! VI HAR DET JO STRÅLENDE og vi lader os ikke slå ud så let. Kan man tage 181999 skridt på en uge og finde vej til Firenze, kan man vel også finde sig en vej til en piacevole hverdag!

KNUS OG MASSER AF GOD ENERGI FRA VICO! 😊🇮🇹

Vil du også opleve verden gennem frivilligt arbejde?

ESC PROGRAMMET
  • 2 TIL 12 MÅNEDER
  • EUROPA
  • GRATIS
Læs mere om ESC
ICYE PROGRAMMET
  • 6 ELLER 12 MÅNEDER

  • GLOBALT
  • FRA 24.000 KR.
Læs mere om ICYE
STEPS PROGRAMMET
  • FRA 4 TIL 16 UGER
  • GLOBALT
  • FRA 6.830 KR.

Læs mere om STePs
Dan dig et overblik over alle programmerne
Læs mere her

Læs flere rejseberetninger